Den nye standard for EPD’er (EN 15804+A2) giver nøjagtig indsigt i produkters indvirkning på miljøet gennem hele deres livscyklus. Her er svar på nogle af de vigtigste spørgsmål om EPD’er.
Hvordan læses en EPD?
Hvad fortæller en EPD dig?
En EPD (Environmental Product Declaration) er en miljøvaredeklaration, der giver en præcis beskrivelse af den indvirkning på miljøet, som et produkt har gennem hele dets livscyklus. EPD’en er baseret på en europæisk standard (EN 15804+A2) og er en veletableret måde at præsentere verificeret information på.
EPD'en opdeler produktets livscyklus i faser og angiver GWP-værdien (Global Warming Potential) for hver fase. Modul A1-A3 fokuserer på råvareforsyning og fremstillingsprocessen, modul A4-A5 på transport og byggeri og modul B1-B5 på vedligeholdelse af produktet gennem dets levetid. Modul C1-C4 angiver CO2-emissionerne fra bortskaffelse af produktet, og modul D indeholder de potentielle fordele ved eventuel genbrug, nyttiggørelse eller genanvendelse af produktet.
Det samlede resultat af fase A1-C4 repræsenterer miljøpåvirkningen gennem hele produktets livscyklus.
"I EPD'en beskriver modul D de potentielle fordele ved genbrug, nyttiggørelse og/eller genanvendelse af et produkt, når det har nået endt levetid. Da disse fordele kun er potentielle og endnu ikke verificerbare, rapporteres den fulde livscykluspåvirkning normalt som GWP-værdien for A1-C4," siger Parocs Senior Sustainability Specialist Emelia Samuelsson.
GWP A1–C4 = Emissioner gennem hele livscyklussen
Visse producenter kommunikerer stadig deres påvirkning ved hjælp af GWP-værdien for A1-A3, der angiver emissioner i produktfasen, men OC Paroc bruger GWP-værdien for A1-C4, der dækker emissioner gennem hele livscyklussen.
"Jeg tror, at det vil blive mere almindeligt at tage højde for de samlede livscyklusemissioner i fremtiden. Vi kommunikerer allerede CO2-emissionerne fra vores produkters samlede livscyklusser, da dette giver den mest fyldestgørende beskrivelse af deres miljøpåvirkning," siger Emelia Samuelsson.
Kunder, der har behov for at kende GWP-værdien for A1-A3, kan dog stadig nemt finde den i EPD'erne for PAROC®-produkter.
Hvordan adskiller den nye EPD-standard sig fra den foregående?
I modsætning til den tidligere EPD-standard skelner den nye standard (EN 15804+A2) mellem fire separate GWP-værdier: GWP Total, GWP Fossil, GWP Biogenic og GWP Luluc.
GWP Total er summen af de CO2-ækvivalenter, der udledes fra et isoleringsprodukt, og er den mest fyldestgørende måde at måle produktets faktiske miljøpåvirkning på. GWP Fossil angiver emissioner fra fossile brændstoffer, og GWP Luluc står for emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelsen. Den mindst relevante indikator for stenuldsisoleringsprodukter er GWP Biogenic, som angiver udledningen af CO2-ækvivalenter fra biobaserede materialer. For PAROC-isoleringsprodukter omfatter dette emissioner relateret til de træpaller, der bruges til at transportere produkter på, og opsamlingen og frigivelsen af det kulstof, der er lagret i dem.
Det skal bemærkes, at EPD'er og deres værdier baseret på den nye standard ikke er sammenlignelige med dem, der blev offentliggjort i den gamle standard.
Hvorfor er nogle af modulerne i EPD'erne markeret med et nul?
Række B1-B5 i alle EPD'er for PAROC®-isoleringsprodukter er markeret med MNR (Module Not Relevant), dsv. modulet er ikke relevant. Det betyder, at i modul B1-B5, som angiver miljøpåvirkningen fra produktets brugsfase, genererer PAROC-isoleringsprodukter slet ingen emissioner. Dette skyldes deres lange levetid, som i EPD er angivet til at være 60 år.
Levetiden er virkelig vigtig, da isoleringen, hver gang den skal udskiftes, genererer nye emissioner fra fremstilling, transport og nedrivning.
"Når PAROC Stenuld bruges som tiltænkt, er produktet vedligeholdelsesfrit og skal ikke udskiftes i en bygnings levetid. Det betyder, at miljøpåvirkningen i brugsfasen i EPD'en ganske enkelt er lig med nul," siger Emelia Samuelsson.
Hva er den enkleste måten å finne de forskjellige GWP-verdiene på?
Der findes en PAROC CO2-beregner på Parocs hjemmeside, som er baseret på de nyeste EPD'er. Den giver en hurtig og nem måde at beregne præcise GWP-værdier på (A1–C4 og A1–A3) for PAROC®-bygningsisoleringsprodukter i forskellige tykkelser.
GWP-værdierne for alle PAROC®-isoleringsprodukter findes også i produkt-EPD'erne, der findes på produktsiderne.
Har du spørgsmål vedrørende EPD'er? Kontakt vores Senior Sustainability Specialist Emelia Samuelsson.
Relaterede artikler
Relaterede artikler